CM Balance v. Cilia Merch

Få Vejledning af certificeret hormonvejleder 

Jeg lytter og vejleder


Kan du ikke kende dig selv længere?

Har du problemer med søvnen og vågner mellem 2 og 4 om natten?

Føler du, at ord pludselig forsvinder, eller at ny læring er uoverskuelig?
Er du trist uden helt at vide hvorfor?

Det kan skyldes hormonelle svingninger – eller at dine hormoner er ved at ændre sig – og der er hjælp at få.


  • Forstå, hvad der sker i din krop.
  • Bliv forberedt på samtalen med din læge.
  • Forstå, hvad hormonbehandling betyder, hvis din læge allerede har udskrevet hormoner til dig.

Udtalelser

Mette,  40 år
Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos Cilia. 

Inden jeg startede, kæmpede jeg med PMDD/perimenopausesymptomer, som påvirkede mit liv i en grad, jeg næsten ikke havde forestillet mig. Jeg oplevede blandt andet stort søvnbesvær, angst, lavt selvværd, tinnitus og natlige hedeture i perioden omkring ægløsning og op til menstruation. Det gik ud over min livsglæde og min evne til at fungere både som mor og på arbejde.

Allerede fra start blev jeg mødt med en helt særlig forståelse og indlevelse. Der blev lyttet grundigt til min historie, og samtidig arbejdet struktureret med data gennem spørgeskemaer og blodprøver. På den baggrund fik jeg en skræddersyet behandlingsstrategi, der var tilpasset præcis mine behov – og det gjorde en kæmpe forskel. I løbet af forløbet oplevede jeg markante forbedringer: Jeg sover bedre, har langt mere ro og stabilitet i mit system, færre humørsvingninger og oplever ikke længere angst i forbindelse med min PMS. 

Som behandler er Cilia helt utrolig behagelig, empatisk og nærværende. Jeg følte mig set, hørt og rummet hele vejen igennem. Jeg stod midt i en skilsmisse under forløbet, og også den del blev mødt med en omsorg og forståelse, der var langt ud over, hvad jeg havde forventet. 

Jeg vil varmt anbefale Cilia til alle kvinder – uanset alder – som oplever hormonrelaterede udfordringer. Det har været en investering i mit velbefindende, som jeg er dybt taknemmelig for.

Hormonbehandling er ikke en " One size fits all"

Hvorfor føles hormonbehandling ikke altid nemt?

Mange håber måske på, at hormonbehandling bare er en hurtig løsning.

Måske også din læge , som gerne vil anvende samme dosis til alle kvinder, der sendes ud med en recept. Men så nemt er det ikke altid. Sandheden er: Det kan være en proces.

For nogle går det let. For andre kræver det tid, justeringer, forståelse – og tålmodighed. For vi er ikke ens.

  • Hvor længe har din krop været uden hormoner?
  • Hvordan optager netop din krop dem?
  • Hvordan arbejder dine enzymer, og hvordan fungerer din methylering?

Alt det spiller ind.

Når du bruger hormoner gennem huden – som østradiol eller testosteron – skal de passere kroppens største barriere: huden. Og her er forskellene enorme. Nogle optager næsten alt. Andre optager meget lidt.

Det betyder, at to kvinder på præcis samme dosis kan have vidt forskellige oplevelser: Én mærker for meget. En anden mærker ingenting. 

Og så er der progesteron. Når det tages oralt, omdannes en stor del til allopregnanolon – et hormon, der kan være fantastisk… men kun i den rette mængde.

Nogle kvinder, herunder neurodivergente, reagerer tilsyneladende bedre på at optage progesteron gennem huden, rektalt eller vaginalt.

Derudover påvirker din hverdag mere, end de fleste tror:

  • Stress
  • Søvn
  • Kost
  • Motion

Alt sammen påvirker, hvordan dine hormoner virker.

Det samme gør dine vitaminer, mineraler og kroppens evne til at omsætte hormoner.

Kort sagt: Hormonbehandling er ikke "one size fits all".

Det er finjustering. Det er biologi. Og det er individuelt.

Jeg elsker min egen hormonbehandling. Men jeg har også stor respekt for, hvor kraftfuldt et værktøj det er. For hormoner er ikke bare noget, vi tager. Det er signaler, vi giver kroppen. Og de skal være de rigtige. Din læge eller gynækolog kan hjælpe dig i gang. Men mange oplever, at der ikke er tid til fordybelse, individuel sparring og løbende justeringer. Hvis du sidder med følelsen af:

"Det her burde være nemmere…" eller "Jeg overvejer helt at stoppe…" så er du ikke alene. Og du behøver ikke finde ud af det selv. Et forløb hos mig kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer til netop din krop.

Få hjælp til at finde balancen igen med bioidentiske hormoner

Hormonelle ubalancer kan ramme igennem hele livet i alle aldre

Hormonelle ubalancer


Hormonelle ubalancer kan påvirke kvinder i alle livets faser – fra de første menstruationer til overgangsalderen. Når hormonerne kommer i ubalance, kan det vise sig på mange forskellige måder og have stor betydning for både fysisk og mental trivsel.

Typiske symptomer kan være:

Uregelmæssige, kraftige eller smertefulde blødninger

PMS og humørsvingninger

Træthed og energimangel

Smerter i underlivet

Fertilitetsudfordringer

Vægtforandringer

Hormonelle ubalancer ses ofte i forbindelse med tilstande som:

Endometriose

PCOS

Muskelknuder (fibromer)

Cystedannelser på æggestokkene

Mange kvinder oplever, at de primært bliver tilbudt behandling med p-piller, hormonspiral eller i nogle tilfælde kirurgiske indgreb. Der kan dog være flere veje til at skabe større forståelse for kroppens signaler og finde løsninger, der passer til den enkelte.

Som certificeret hormonvejleder hjælper jeg dig med at få indsigt i din hormonelle balance, forstå de symptomer du oplever, og blive klogere på de muligheder, der findes. Mit mål er at give dig viden og tryghed, så du kan træffe velinformerede valg om din sundhed – i samarbejde med din læge og andre relevante fagpersoner.

PMS /PMDD/ 

Fødselsdepression


Vi er opdraget til at tro, at PMS er noget, kvinder bare må leve med. Men bare fordi noget er almindeligt, betyder det ikke, at det er normalt – eller at du skal acceptere det. Lider du hver måned af PMS, er der hjælp at hente. 

Hormonelle udsving kan påvirke det psykiske velbefindende og i nogle tilfælde bidrage til depressive symptomer. Gennem menstruationscyklussen varierer hormonniveauerne, hvilket ikke alle tolererer lige godt.

Nogle kvinder oplever PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse) – en alvorlig hormonfølsom tilstand, hvor symptomer som nedtrykthed, angst, irritabilitet, vrede, humørsvingninger, håbløshed, grådlabilitet, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og følelsen af at miste sig selv opstår i dagene op til menstruation og typisk forsvinder igen kort efter blødningen begynder.

Da PMDD sandsynligvis skyldes en øget følsomhed over for de hormonelle udsving gennem menstruationscyklussen – og ikke nødvendigvis en hormonmangel – kan det for nogle kvinder være en fordel at mindske udsvingene. For nogle kan behandling med bioidentiske hormoner være en god løsning og bidrage til færre symptomer og en mere stabil hverdag.

Under graviditeten ses en markant stigning i kønshormonerne, efterfulgt af et hurtigt fald efter fødslen. Hos nogle kvinder kan dette hormonfald bidrage til udviklingen af en fødselsdepression.

Mange kvinder med fødselsdepression tilbydes udelukkende antidepressiv behandling. Det er dog vigtigt at vide, at de psykiske symptomer også kan hænge sammen med de markante hormonelle forandringer, der sker kort efter fødslen.

Hormonerne påvirker blandt andet:

• Din evne til at føle glæde og overskud.
• Din evne til at håndtere stress og "sige pyt".
• Din søvn og dit energiniveau.
• Din koncentration og mentale klarhed.

Der er ikke noget galt med dig. For nogle kvinder reagerer hjernen særligt følsomt på hormonelle udsving, og det kan have stor betydning for både humør og livskvalitet.

Perimenopausen

Overgangsalderen begynder med perimenopausen. Hormonelle udsving og ændringer kan for nogle kvinder starte allerede i slutningen af 30'erne. Listen over symptomer er lang – se nedenfor.

Det første hormon, der typisk begynder at ændre sig, er progesteron. Herefter ses ofte større udsving i østradiol, inden niveauerne gradvist falder. Disse hormonforandringer kan mærkes både fysisk og psykisk og påvirker langt mere end underlivet.

Også neurotransmittere i hjernen – blandt andet serotonin, dopamin og GABA – påvirkes, hvilket kan have betydning for blandt andet humør, søvn, energi og koncentration.

Flere faktorer har betydning for, hvordan kroppen håndterer de hormonelle forandringer. Især fra slutningen af 30'erne kan søvnmangel, langvarig stress, manglende restitution, en ubalanceret kost og uhensigtsmæssig træning være med til at forstærke symptomerne..

Menopausen /Postmenopause

Efter en periode med hormonelle udsving i perimenopausen når du til et stadie, hvor udsvingene aftager, og niveauerne af østradiol og progesteron stabiliserer sig på et vedvarende lavt niveau.

Menopausen er den dag, der markerer, at der er gået 12 sammenhængende måneder siden din sidste menstruation. Da menopausen først kan fastslås bagudrettet, ved du først, at du har været i menopausen, når der er gået et år uden blødning.

Når der er gået 12 måneder og 1 dag fra sidste blødning forlader du menopausen og er fra dette tidspunkt i postmenopausen.

Det vedvarende lave niveau af østrogen og progesteron kan fortsat give symptomer som hedeture, nattesved, søvnproblemer, hjernetåge, humørsvingninger, øget fedtophobning omkring maven samt tørre slimhinder og gener fra underlivet.

Dette permanente fald i hormonniveauet kan medføre forskellige langvarige symptomer og øge risikoen for sygdomme som knogleskørhed, hjertesygdom, mentale udfordringer og inkontinens (se listen nedenfor). 


Ønsker du at booke en konsultation? Skriv til mig på cmbalance@hotmail.com. Jeg afholder konsultationer hverdage i tidsrummer 15-17

Læs mere under fanebladet "Forløb og priser"



Jeg vejleder kvinder i forskellige livsfaser og med forskellige behov

Unge kvinder med hormonel ubalance, fx depression, PMS, PMDD eller lav energi.
Nybagte mødre med "blues" eller efterfødselsdepression.
Kvinder i perimenopausen (30+) med svingende hormoner der medføre utallige symptomer såsom tågehjerne, stresssymptomer, manglende søvn, manglende sexlyst og manglende overskud. Se listen af symptomer længere nede.
Kvinder i overgangsalderen, hvor kønshormonerne er faldet markant og er på vej til nulstilling. Du oplever måske de gængse symptomer som invaliderende hedeture, nattesved, ledsmerter, tristhed, tågehjerne mv. 

Symptomer på hormonelle ubalancer i perimenopausen og i overgangsalderen

  • Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer
  • Kraftige menstruationer
  • PMS og svær PMS (PMDD) med angst eller depressive symptomer
  • Fødselsdepression
  • Nedsat fertilitet
  • Cyster i bryster eller æggestokke
  • Muskelknuder
  • PCOS og endometriose
  • Vaginal tørhed eller kløe
  • Smerte ved samleje
  • Nedsat sexlyst / lav libido
  • Urinvejsinfektioner
  • Inkontinens
  • Vægtøgning, især omkring mave og overkrop
  • Øget appetit og cravings (sukker/salt)
  • Højt blodsukker eller insulinresistens
  • Diabetes 2
  • Forhøjet blodtryk og/ eller forhøjet kolesterol
  • Nedsat muskelmasse og styrke
  • Tør hud, bleg hud
  • Hårtab, tyndt hår
  • Skøre negle
  • Øget krops- eller ansigtsbehåring
  • Akne
  • Oppustethed
  • Forstoppelse eller besvær med afføring
  • Refluks eller mavesyreproblemer
  • Hyppige infektioner
  • Hjertebanken
  • Muskel- og ledsmerter
  • Frossen skulder
  • Rastløse ben
  • Hedeture eller nattesved
  • Kolde hænder/fødder
  • Varmefølelse under stress
  • Humørsvingninger, irritabilitet, angst
  • Depression eller nedtrykthed
  • Rastløshed og træthed
  • Hukommelses- og koncentrationsproblemer
  • Manglende motivation
  • Svært ved at falde i søvn
  • Opvågninger om natten
  • Morgen-udmattelse trods søvn
  • Hovedpine eller migræne
  • Tinnitus
  • Nye allergier og udslæt
  • Ødemer (hævede ankler/fingre)
  • Tørre øjne og læber
  • Kæbespændinger eller tænderskæren
  • For lavt stofskifte
  • Knogleskørhed
  • Hjertelidelser
  • Og mange andre.........